Key Account Manager/Produktspecialist

Emballageentusiast til eksisterende kunder

 Specialist - der skaber de optimale løsninger
Her vil du blive en vigtig del af et stærkt team, der driver og udvikler nonfood kategorien hos CBP. Du vil få ansvaret for at at varetage den direkte kontakt til CBP’s kunder i Jylland inden for bageri og industri vedrørende specialløsninger inden for emballage/nonfood.

Herudover vil du arbejde tæt sammen med CBP’s øvrige salgsorganisation, hvor du bliver produktspecialisten. der sparrer og vidensdeler tværorganisatorisk.

Hos kunderne arbejder du med deres forretningsudvikling, hvor du gennem et tæt samarbejde og en god dialog finder den optimale emballageløsning, der vil være værdiskabende for dem.

Det betyder, at du blandt andet vil have ansvar inden for disse overskrifter:

  • Ansvarlig for kunder i Jylland inden for bageri og industri omkring specialemballage
  • Sammen med teamet drive og udvikle nonfood kategorien i Jylland
  • Supportere øvrig CBP-salgsorganisation inden for nonfood kategorien
  • Optimere og drive salget af specialemballage til eksisterende kunder
  • Rådgive kunder og potentielle kunder om løsninger og muligheder
  • Være en del af det team, der skal formidle basis produktviden inden for emballageløsninger til vores eksterne og interne salgsorganisation
  • Indgå i et team, der arbejder med kontinuerlig sortimentstilpasning og -udvikling
  • Sammen med den øvrige CBP-salgsorganisation arbejde ud fra kundehandlingsplaner for at realisere budgetmål.


Kommerciel profil med specialistviden
Vi forventer, at du har en kommerciel uddannelsesbaggrund og har i din karriere opnået erfaring fra emballagebranchen. En erfaring der sikrer, at du kan arbejde med både basisprodukter og med kreative løsninger, der er specialudviklet til den enkelte situation.

Du har opnået god erfaring med salg og her skabt gode resultater. Du brænder for at være tæt på dine kunder, og er med udgangspunkt i den enkelte kundes behov og ønsker, drevet af at udtænke og implementere den optimale emballageløsning.

Du har lyst til et job med et bredt ansvar og vil værdsætte at arbejde i et dynamisk miljø, hvor forandringer betragtes som en naturlig del af hverdagen.

Med dit personlige drive og positive indgang til opgaveløsning falder det dig naturligt at samarbejde og kommunikere tværorganisatorisk, således at dit ansvarsområde udvikles i den ønskede retning, og de fastlagte mål opnås.

Du er analytisk stærk og kan lide at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Du kan naturligvis formulere dig mundtligt og skriftligt på engelsk, har gerne forståelse for norsk og svensk samt er en erfaren IT-bruger.

Du tilbydes
Der tilbydes en meget bred stilling, hvor du får mulighed for at arbejde tæt med dine kunder samt er produktspecialisten, der, sammen med gode kolleger, finder de helt rigtige løsninger. Løsninger som du også er med til at implementere. En stilling hvor du får mulighed for at tage ejerskab over dit ansvarsområde, samtidig med at forretningsudvikling sker i et tæt tværorganisatorisk samarbejde.

En stilling i en virksomhed, hvor du vil være med til at påvirke tingene, og hvor arbejdet er drevet ud fra ønsker om at skabe værdi, vækst, inspiration og tryghed hos kunderne.

En stilling i en stor, international koncern, hvor du får et fagligt netværk til sparring og personlig udvikling.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Casper Mejsen fra KAR+CO på telefon 2279 9925.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.