Ingeniør til konstruktion og design

3D-modellering * Konstruktion af komponenter i komposit og metal

Vil du være en del af det team, som designer og konstruerer X-Yachts' luksus performance cruisere?
Vi glæder os til at byde dig velkommen i et meget dedikeret team af Naval Architects, maskinmestre, ingeniører og teknikere, som sammen skaber ”superior sailing pleasure” for sejlere i hele verden. Afdelingen består af fem ingeniører/designere, tre produktionstekniske medarbejdere, samt to teknikere, der arbejder med tekniske installationer og instrumentering. Alle refererer til Design- and Engineering Director Thomas Mielec. Dit ansvarsområde vil primært koncentrere sig om følgende opgaver (men vi er åbne over for de spidskompetencer, som DU bringer med dig ind i opgaven):

  • Design af formværktøjer til fx mindre kompositdele som kistebænksluger etc.
  • Styrkeberegninger, 2D- og 3D-modellering
  • Kompleks formgivning i kompositter
  • Layout og bestykning af dæk med udstyr og fittings
  • Konstruktion af fittings, tanke, mekaniske dele og systemfundamenter (fx motorfundament)
  • Specifikationer og produktionstegninger

Vi forestiller os, at du er ingeniør af baggrund, enten Skibsingeniør/Naval Architect, Plastingeniør eller Maskiningeniør. Hvis du dertil har mellem et og fire års erfaring med konstruktions- og designopgaver i metal og/eller plast/kompositter til en produktionsvirksomhed, så er det måske dig, vi leder efter. Du har gode brugerkundskaber i de nyeste digitale muligheder samt i 3D-design-/tegneværktøjer, gerne Siemens NX alternativt SolidWorks, Inventor, Creo eller Catia.

Du ved, hvad der er op og ned på en sejlbåd, enten fordi du selv er interesseret i sejlbåde. eller fordi du har fået kendskabet gennem uddannelse eller job. Da vi har samarbejde med vores produktionssite i Polen samt med internationale leverandører, er det vigtigt, at du kan begå dig på engelsk, såvel på mail som i telefonen.

Vi tilbyder en arbejdsplads med stor stolthed og engagement, hvor nogle af verdens mest kendte sejlbåde udvikles og produceres til et kræsent publikum. I Design- og Engineering afdelingen er der fokus på teamwork og på at gøre hinanden bedre. Vi arbejder hele tiden på at optimere og forbedre design og konstruktion, for at opnå en forbedret performance eller brugervenlighed på bådene, men også for at sikre en optimal og effektiv produktionsproces for vores kolleger i produktionen.

Yderligere information om stillingen fås ved at læse nedenstående stillingsbetegnelse eller ved henvendelse til Betina Bay Frandsen, Partner KAR+CO Leadership Consulting & Search på bbf@kar.co.com eller på tlf. +4525466441.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.