Nordisk produktchef / - Key Account Manager

Veterinære produkter til kvæg

Overordnet salg og produktansvar
Med reference til virksomhedens salgs- og marketingdirektør vil du få det overordnede ansvar for virksomhedens produkter til kvæg i Danmark, Norge og Sverige.

Du får til opgave at drive forretningsudviklingen inden for dit forretningsområde. Det betyder, at du blandt andet vil have opgaver inden for disse overskrifter:

  • Nordisk ansvarlig for produkter til kvæg
  • Salg og markedsføring af produkter til kvæg overfor grossister og dyrlæger i Norden
  • Deltage i udvælgelsen af nye produkter til det nordiske marked
  • Introduktion og lancering af nye produkter til kvæg i Danmark, Sverige og Norge
  • Udvikling og vækst af forretningsområdet
  • Sikre, at Virbac Danmark A/S har den rette faglige viden om produkter til kvæg
  • Sikre, at kunder og potentielle kunder får den nødvendige viden om Virbacs produkter til kvæg
  • Sikre synlighed for Virbac overfor nordiske interessenter
  • Rådgive kunder og samarbejdspartnere om produkterne.

 

Din hverdag vil blive nordisk, hvorfor du må forvente rejseaktivitet til Sverige og Norge.

Derudover vil du få et fagligt, internationalt netværk i Virbac Group.

Dyrlæge…
Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som dyrlæge, og igennem din kliniske erfaring har opnået den rette viden om og erfaring med medicinering af kvæg, samt kendskab til den lovgivning, der hersker på området. Hermed har du opbygget et godt netværk inden for kvægdyrlæger i Danmark. Hvis du derudover har erfaring med salg, er det en fordel.

Det er vigtigt, at du har evnen til at sætte dig i kundens sted, og i dialog med kunden finder de rette løsninger. Løsninger, der honorerer kundens krav og forventninger til kvalitet og økonomi. Du kan naturligvis formulere dig mundtligt og skriftligt på engelsk og er en erfaren IT-bruger.

Du tilbydes
Der tilbydes en stilling i en virksomhed, hvor du vil være med til at påvirke tingene, og hvor du får det fulde ejerskab over produkterne til kvæg i Norden. En stilling i en stor, international koncern, hvor du får et fagligt netværk til sparring og personlig udvikling. Der er tale om en selvstændig og udfordrende stilling, hvor du har stor mulighed for at sætte dit præg på, hvordan stillingen bliver formet. Du tilbydes gode gage- og ansættelsesforhold, der honorerer dine kvalifikationer.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Casper Mejsen fra KAR+CO på telefon 2279 9925.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.