Account Manager

Forbrugs- og energimåling til boligsektoren  
 
Energi- og ressourceoptimering  
Du vil få ansvaret for at drive og videreudvikle KeepFocus’ salg til boligsektoren på Sjælland og i Storkøbenhavn. 
 
Herved får du ansvaret for at gennemføre de salgsfremmende aktiviteter, der skal gennemføres for at sikre succes, herunder opsøgende salg, kundearrangementer, messer samt uddannelse. 
 
Din succes i stillingen vil afhænge af: 
  • At du opnår stor viden om KeepFocus løsninger, og hvilken forskel de kan gøre for kunden 
  • En effektiv salgsplanlægning 
  • Et aktivt opsøgende salg og vedholdenhed i salgsprocessen 
  • At du evner at afklare kundens behov 
  • At du kan videregive og præsentere KeepFocus løsninger på en inspirerende måde 
  • At du kan give teknisk og økonomisk sparring, herunder sparring omkring energi - og ressourceoptimering 
  • At du kan finde den rette løsning i forhold til kundens ønske og behov. 
Derudover vil det være væsentligt at du kan udvikle og videreudvikle gode relationer og et godt samarbejde med dine kunder. 
 
Salget vil foregå ud fra din bopæl og ud fra KeepFocus’ øst kontor. 
 
Naturligvis vil du få den nødvendige oplæring samt støtte fra den øvrige organisation og et tæt samarbejde med den øvrige salgsorganisation.  
 
Kommercielt mindset og teknisk forståelse
 
Formentlig har du en teknisk uddannelse og har siden opnået stor salgserfaring. Alternativt har du en kommerciel uddannelse og har i din karriere opnået en stor teknisk viden og indsigt. 
 
Det er væsentligt, at du i din karriere har opnået stor erfaring med salg og rådgivning til boligsektoren og derved har et stærkt netværk her. 
 
Du er en energisk sælger, der med dit store drive og motivation evner at skabe gode resultater. Du forstår at lytte til kundens situation, evner at finde den rette tekniske løsning og herefter præsentere løsningen på en inspirerende måde. Du interesserer dig for energioptimering, grønne regnskaber og energi profilering, hvorfor det vil inspirere dig at arbejde inden for dette område. 
 
Vi tilbyder 
  • En mulighed for at gøre en forskel med at stoppe spild af ressourcer 
  • En meget selvstændig opgave 
  • Et job med stor frihedsgrad til selv at præge jobbet 
  • Et job i en uformel virksomhed med korte beslutningsveje 
  • En spændende virksomhed med et kæmpe potentiale og som er ejet af en tysk koncern 
  • Et job i en innovativ virksomhed med stor forandringsparathed 
  • Et job i en meget ambitiøs virksomhed 
  • En virksomhed der gør en forskel. 
Yderligere information  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Casper Mejsen fra KAR+CO på telefon 2279 9925. 
 
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen". 
 
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO. 
 
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.