Økonomikonsulent / Controller

Forbrugs- og energimåling 
 
Forbrugsafregning og kundekontakt 
Du vil få ansvaret for at KeepFocus leverer valide og overskuelige data til brug for forbrugsafregning til beboere, til erhvervsejendomme og til offentlige institutioner.  
 
Det vil derfor blive din opgave at være virksomhedens specialist på forbrugsafregning af varme, el og vand samt at være specialist på fordelingsregnskaber og på lovbekendtgørelse om forbrugsmåling. 
Denne specialistviden skal du også anvende til støtte for virksomhedens internationale søsterselskaber. 
 
Du vil ligeledes få ansvaret for at have dialogen med kunder og forbrugere omkring forbrugsafregning, herunder sikre forståelsen af forbrugsregnskaber, støtte til hvordan forbrugsregnskaber læses og til håndtering af eventuelle indsigelser. 
 
Du vil indgå i en mindre vækstorienteret virksomhed, der er en del af en tysk koncern. Virksomhedens udvikling betyder, at strukturer, procedurer og rutiner er i konstant opbygning og forandring. 
 
Om dig 
Formodentlig har du en uddannelsesmæssig baggrund som HD(R) eller tilsvarende og har opnået en god erfaring omkring økonomi og regnskaber. 
 
Har du i din karriere opnået kendskab til forbrugsafregning af energi og kendskab til fordelingsregnskaber vil det være en stor fordel. Har du ikke det, vil du få den nødvendige oplæring af KeepFocus, ligesom du vil blive oplært i interne værktøjer. 
 
Afgørende er det, at du har interesse for forbrugs- og energimåling, har en god regnskabsmæssig forståelse og evner at holde en god telefonisk kontakt til kunder og forbrugere. Endvidere har du evnen til at strukturere dit arbejde og udvikle effektive procedurer. 
 
Du behersker engelsk i skrift og tale, er superbruger i Excel og har naturligvis gerne god erfaring i brug af ERP-systemer. Hvis du også behersker tysk vil det være rigtig godt. 
 
Du tilbydes 
en meget spændende og udfordrende stilling, i en mindre vækst virksomhed, der gør en forskel. 
 
En stilling, hvor du får gode muligheder for at videreudvikle dig personligt og hvor du, i en nyoprettet stilling, får mulighed for at påvirke din egen jobfunktion og være sparringspartner for virksomhedens administrerende direktør. 
 
Din primære motivation for at søge jobbet er, at du ønsker at arbejde forretningsorienteret, selvstændigt og at du har lyst til at påvirke virksomhedens udvikling gennem tal og analyser. 
 
Yderligere information  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Casper Mejsen fra KAR+CO på telefon 2279 9925. 
 
Ansøgning og ansøgningsfrist: 
Ansøgninger behandles løbende som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen". 
 
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO.