Senior Software udvikler

Back-end udvikling 
 
Hardware nær udvikling i cloud 
Det vil være din opgave at sikre dataopsamling og normalisering af store mængder data fra åbne standarder. Herunder at sikre systemintegration og at designe kode i forhold til det enkelte projekt. Det vil naturligvis også være din opgave at deltage aktivt i udviklingsarbejdet. 
 
Du vil komme til at arbejde sammen med et team af højtuddannede, dygtige, erfarne, dedikerede og højt motiverede kolleger, der alle arbejder for at opbygge opsamlingssystemer, så man kan sikre at store mængder information fra åbne standarder kan blive opsamlet så hurtigt og effektivt som muligt og herefter blive normaliseret og valideret. 
 
KeepFocus er en mindre virksomhed hvor der ikke er langt til beslutningstagning og hvor teamet i høj grad involveres i planlægningen af projektet. Du vil blive en særdeles central spiller på dette team. 
 
Hvem er du? 
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og er sandsynligvis softwareingeniør eller lignende. 
 
Vi forventer, at du har god forståelse for webteknologi og gerne en solid erfaring med functionel programming. Teamet udvikler i dag i Elixir og Ruby on Rails, men det er ikke væsentligt, at du har erfaring med dette.
 
Du har fingeren på pulsen og interesserer dig for den sidste nye teknologi. Du er analytisk i din indgang til opgaver og kreativ i din evne til at finde de helt rigtige løsninger i forhold til den enkelte problemstilling. Naturligvis er du en hamrende dygtig back-end udvikler, der brænder for det, du laver, og du finder systemintegration og dataopsamling spændende. 
 
Det er et internationalt team, så det er ikke en forudsætning i denne stilling, at du kan begå dig på dansk, men naturligvis kan du begå dig på engelsk. 
 
Vi tilbyder 
  • Arbejde med prisvindende webløsninger 
  • Arbejde med den sidste nye teknologi 
  • Et stærkt team 
  • Mindre virksomhed, der ikke arbejder så ”corporate” 
  • Videnstung virksomhed med teknisk fokus 
  • Frihed i arbejdsform og arbejdsmåde 
  • Fleksibilitet i arbejdstid og arbejdssted 
  • Mindre virksomhed, der er en del af en tysk koncern – mulighed for internationalt arbejde 
  • Samarbejde med/om datacenter i Tyskland 
  • Være med til at gøre en forskel ved at stoppe spild af ressourcer 
  • Top-notch espresso eller økologisk the, hvis du er mere til det. 
 
Yderligere information  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Casper Mejsen fra KAR+CO på telefon 2279 9925. 
 
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen". 
 
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO. 
 
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.