Daniel Ofman og Kernekvadranten

KAR+CO er Daniel Ofmans eneste danske samarbejdspartner, og det har vi været siden 2012. Det er vi rigtig stolte af, for dette værktøj kan flytte mennesker.

HVAD ER KERNEKVADRANTEN?

Daniel Ofmans siger, at du kan bruge 10 min til at forklare den og resten af livet på at arbejde med  den. Vi har i det følgende kort beskrevet essensen af kernekvadranten®.

Kernekvadranten® har sit udspring i det Daniel Ofman kalder kernekvaliteter. En kernekvalitet kendetegnes ved at være egenskaber, som vi alle har. Egenskaber som er så integrerede, at de er en del af vores kerne. Vores kernekvaliteter er ofte karakteriseret ved at være den egenskab, som vores nærmeste øjeblikkeligt forbinder os med. Vores kernekvaliteter er ofte en kvalitet, vi tager for givet, og som findes som en naturlig del af vores væsen.

Kernekvalitetens “skyggeside” kaldes dets faldgrube. Når vi overdriver vores kernekvalitet kan det altså gå hen og blive vores faldgrube. Ens faldgrube er resultatet af vores styrke, som bliver til vores svaghed. Sammen med en faldgrube får vi samtidig en udfordring. En udfordring er den kvalitet, der repræsenterer faldgrubens diametrale modsætning: den positive modsætning.  Vores kernekvalitet og vores udfordring komplimenterer hinanden. At finde balancen mellem vores naturlige kernekvaliteter og de dertilhørende udfordringer kan være svært. Disse vil føles som hinandens modsætninger, men ved at lære at tænke i “og & og” i stedet for “enten eller” vil de kunne skabe stor værdi for den enkelte. Vi undgår samtidig, at vi falder over i vores faldgrube.

Vores allergi består af for meget af vores udfordring. Vi kan selv få en reaktion, når vi møder folk, som præsenterer for meget af vores udfordring. Vores allergi er altså en ageren, vi kan støde på hos andre, vi bare ikke kan holde ud. Når vi agerer overfor sådan en person, er det mere sandsynligt, at vi eksponerer vores faldgrube. Det vil sige en person, hvis kernekvalitet er beslutsomhed kan risikere at blive tromlende i sin faldgrube. Faldgrubens udfordring vil i dette tilfælde være tålmodighed, hvortil personens allergi vil være passivitet.

HVOR BRUGES KERNEKVALITETEN?

Kernekvadranten bruges typisk ved lederudvikling, teamudvikling, coaching og til personlig udvikling.

Interesseret i at høre mere?

© 2017 KAR+CO • Borupvang 3 • 2750 Ballerup • CVR-nummer 36940492